Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Casanova di Neri

Giovanni Neri var blandt de allerførste til at slå sig ned som vinproducent i Brunello di Montacino. I dag råder han over et topmoderne vineri, hvor teknologien er tidsvarende og hjælper til med at understøtte de helt naturlige principper, vinproduktionen bygger på.

Læs mere

Mere om Casanova di Neri

Kun tre år efter at Brunello di Montalcino-appellation havde opnået sin officielle klassifikation, etablerede Giovanni Neri sig i 1971 som vinproducent i området. Dengang var der kun omkring 25 producenter, og med sine få ha i den østlige del af appellationen måtte Giovanni starte i det små.

Giovanni Neri havde set det enorme, uudnyttede potentiale i området, men måtte vente på, at hans vinstokke nåede en passende alder, før han kunne sende sin vin på markedet. Første Brunello-årgang var 1978. 

Hen ad vejen opkøbte Giovanni Neri yderligere jord. Særligt Cerrealto-marken beplantet med ældre vinstokke udgjorde et godt udgangspunkt for de vine, han senere kom til at producere. Med en særlig evne til at opsnuse de bedste terroirer formåede han løbende at forbedre kvaliteten i de unikke og let genkendelige Brunello-vine, han frigav op gennem 1980’erne.

Udgangspunktet var med andre ord i orden, da sønnen Giacomo tog over i 1991 og videreudviklede Casanova di Neri til den moderne, veldrevne vingård, den er i dag. Giacomo anses for en af områdets allerstørste vinmagere, som gang på gang får det bedste ud af sine marker. Familiens ejendom udgør 500 ha, hvoraf de 63 ha er beplantet med vinstokke fordelt på 7 forskellige marker med hver deres terroirmæssige særpræg.

Vinene fra Casanova di Neri

For nogle år siden færdiggjorde Giacomo Neri sit nye, højteknologiske vineri i Montalcino. Det strækker sig over tre etager under jorden, hvor tyngdekraften driver vinene fra top til bund under produktionen. Med tiden er udvalget af vine fra Casanova di Neri vokset. Mest kendt er Tenuta Nuova, som opnåede 100 point i Wine Spectator med 2001-årgangen. Også vinene Brunello Cerretalto og Pietradonice på ren cabernet sauvignon regnes blandt de bedste vine fra området. Casanova di Neri blev af det amerikanske vinmagasin Wine Spectator kåret som bedste Brunello-producent i 2006.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.