Endnu en forrygende årgang af Danmarks mest populære rødvin!
AN/2 er en af de mest ikoniske spanske rødvine, der helt fortjent har opnået kultstatus i Danmark og såvel som i resten af verden. Årsagen er såre simpel, for med AN/2 har Bodegas An Negra formået at indkapsle al charme, sol og smag af Mallorca. En fantastisk lækker, blød og uimodståelig rødvin skabt på lokale mallorcanske druesorter, der passer perfekt til grill i haven og bøffer med sprød stegeskorpe, såvel som gode samtaler i behageligt vennelag. Her er smag af røde bær og bøf-krydderier, og det er velsmag på den der farlige måde, hvor man pludselig mistænker flasken for at have hul i bunden. Alternativt er en hyggelig aften med vin og tapas også en fremragende måde at nyde vinen på.
Med årgang 2023 cementerer Bodegas Án Negra for gud ved hvilken gang deres status som Mallorcas absolut førende vinhus. For endnu må vi bare konstatere, at man har formået at hæve niveauet og skabe en årgang af AN/2, som er yderst charmerende og forførende.
AN /2023 er en fantastisk rødvin, der byder på en krydret, blød og elegant smagsoplevelse med noter af vilde hindbær, mørke kirsebær, viol og varme krydderurter. Skabt på de lokale druesorter Callet, Mantonegro og Fogoneu, som nænsomt høstet ved håndkraft, inden grunding selektering i vinieret. Fadlagringen finder sted i 12 måneder i en blanding af franske og amerikanske barriques (225 liters).
Hos Theis Vine er vi stolte af, at vi har importeret vinene fra Án Negra helt tilbage fra 2002, og gennem mere end 20 år har vi været vidne til et sandt mirakel. For hos Án Negra har man på næsten uforståelig vis formået at forbedre sine vine år efter år, og det nyeste skud på stammen af AN/2 er bestemt ingen undtagelse.
AN/2 fra Bodegas Án Negra er ikke bare vin – det er Mallorcas sol, jord og sjæl på flaske. Og når en vin er skabt med så stor præcision og passion, fortjener den også at blive serveret med respekt. Netop derfor anbefaler vi at nyde AN/2 i et Riedel-glas. Riedel har forfinet kunsten at udvikle druespecifikke glas, der forstærker vinens bouquet, struktur og smagsdybde. I et Riedel-glas folder AN/2 sig ud med endnu større generøsitet – de vilde hindbær bliver friskere, krydderierne dybere og fadnoterne mere elegante. Det er glasdesign, der løfter en allerede imponerende vin til nye højder.
| Årgang | 2023 |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Spanien |
| Område | Balearic Islands |
| Kommune | Mallorca |
| Producent | Bodegas An Negra |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Callet, Manto Negro, Syrah, Fogoneu |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Proptype | Kork |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 72029 |