Vidunderlig 1. Cru fra mesteren Nicholas Potel.
Les Perrieres marken er blot 3.2 ha. stor, og ligger i Beaunes nordlige ende, og grænser op til nabokommunen Savigny-les-Beaune. Her er der en håndfuld af producenter, der dyrker Pinot Noir til røde vine, men ikke Nicolas Potel. Han går, som altid, sine helt egne veje.
Les Perrieres er en af de nyere vine i hans portefølje, og på bare bare 5 år er det lykkedes ham at skabe en hvidvin i verdensklasse. Ovenikøbet fra et sted, hvor alle andre mente Pinot Noir var mest optimalt. Men som vinmagasinet Decanter fortæller om ejer og winemaker hos Domaine de Bellene "Nicolas Potel has a very sure touch with his whites".
I glasset får man en vin hvor fedme, fadlagring og finnesse danser omkring hinanden i skøn forening. Her er et syrligt udtryk ala citroner og pomelo, bagekrydderier og et strejf af vanilje fra fadlagringen, samt en blød tekstur, der sanseligt kæler om tungen.
Nicolas Potel sætter med denne vin en kæmpe streg under sin forståelse for terroir og druesorternes potentiale. Og man må tænke, at der ikke kan gå længe før markens andre producenter bliver nødt til at genoverveje, om de virkelig vil fortsætte med kun at have Pinot Noir plantet her.
| Årgang | 2020 |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
| Kommune | Beaune |
| Producent | Domaine de Bellene |
| Alkoholprocent | 14% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Chardonnay |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 55187 |