Mineralsk Bourgogne-vin fra en af Puligny-Montrachets bedste.
Alain Chavy er en af de bedste vinproducenter i Bourgognes måske mest eftertragtede hvidvins kommune Puligny-Montrachet. Med denne forrygende Bourgogne Blanc 2023 forstår man tydeligt hvorfor, for der er tale om en "basis-vin" på et helt afsindigt højt niveau.
Her er alle de kendetegnene smage af citroner og gule æbler, pakket ind i en knitrende mineralitet. Det er ganske enkelt fremragende håndværk, og en fornem introduktion til Alain Chavys stil med fin frugt indpakket i knivskarp syre.
Alain Chavy etablerede sin vingård i 2003, efter at han sammen med sin bror delte deres fars vinmarker imellem sig. Siden har han på rekordtid etableret sig et omdømme i sit eget navn, og idag betragtes han som en af de skarpeste profiler i hele Puligny-Montrachet.
Hans Bourgogne Blanc fungerer som en nøglevin for domainets stil og udtryk. Vinen skabes på de yngre stokke fra Chavys marker i Puligny-Montrachet.
2/3 dele af vinen har lagret i klassiske burgundiske egetræsfade på 228-liter, mens den resterende del har lagret i 400-liters fade. Der er udelukkende anvendt brugte fade til denne snorlige og klassiske Bourgogne Blanc, så frugten fremstår helt ren og uspoleret.
| Årgang | 2023 |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
| Kommune | Bourgogne AOP |
| Producent | Domaine Alain Chavy |
| Alkoholprocent | 13% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Chardonnay |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 65915 |