Forrygende Pinot Noir fra Domaine Jean Michel Guillon.
Få andre vinhuse i Bourgogne har en så klar og tydelig stil i deres vine, som det er tilfældet med Domaine Jean Michel Guillon. Der anvendes feks. nye egetræsfade, selv til husets entry-level vine, en praksis der stiller store krav til druematerialet. Det er heldigvis ikke et problem for Guillon, der udelukkende arbejder med Pinot Noir druer af højeste kvalitet.
Det oplever man tydeligt i denne flotte vin, hvor størstedelen af druematerialet kommer fra Guillons hjemmebane i Gevrey-Chambertin. Det er dog ikke 100 % af druerne, der kommer fra denne berømte kommune, og derfor er vinen lidt mere ydmygt klassificeret som værende en Bourgogne Rouge. Dette er dog også det eneste ydmyge ved vinen, måske udover den flotte pris.
For kvaliteten er fuldt ud på omgangshøjde med mange andre huses village-vine, og udtrykket er klassisk Gevrey-Chambertin og ærkeklassisk Guillon.
Blød, frugtig og cremet Pinot Noir med vidunderlig duft af jordbær, hindbær og kirsebær, let vanilje og skovbund. Til prisen må dette være at betragte som et af de bedste rødvinskøb i hele Bourgogne!
| Årgang | 2022 |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
| Kommune | Bourgogne AOP |
| Producent | Domaine Jean-Michel Guillon |
| Alkoholprocent | 13.5% |
| Indhold | 75cl |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 64644 |