Kompleks hvidvin skabt på både grønne og blå druer.
Castell de Santueri White kommer fra den østlige del af Mallorca, og som noget ekstra kuriøst laves denne herligt aromatiske og komplekse hvidvin på de lokale druesorter Premsal (60 %) samt Callet (40 %). Især sidstnævnte drue bidrager til det kuriøse islæt, da der er tale om en rødvinsdrue, som bla. kendes fra AN/2.
Resultatet er ikke desto mindre en virkelig spændende hvidvin med masser af friskhed samt et mere aromatisk touch, der giver mindelser om vilde urter. I munden optræder vinen elegant, balanceret og med saftig friskhed.
Druerne til vinene høstes ved nænsom håndkraft og sorteres herefter manuelt ved ankomsten til vineriet. Herefter følger en kort maceration på nogle få timer, inden skånsom presning og klaring. Udbytterne er meget lave, og udvælgelsesprocessen er ekstremt stringent for at sikre, at kvaliteten er helt i top.
| Årgang | 2024 |
| Vintype | Hvidvin |
| Land | Spanien |
| Område | Balearic Islands |
| Kommune | Mallorca |
| Producent | Terra de Falanis |
| Alkoholprocent | 12% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Prensal |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 72418 |