Fremragende Chablis fra en områdets dygtigste producenter.
Sprød, mineralsk og lækker Chardonnay fra Bourgognes nordligste område. Denne kommunevin fra topproducenten Christian Moreau er skabt på Chardonnay-druer fra nogle af de bedste parceller omkring selve Chablis by. Vinstokkene er i gennemsnit 45-50 år gamle, og druerne herfra høstes ved håndkraft og vinificeres i temperaturstyrede ståltanke. Vinen lagres i 10 måneder ”sur lie” (på gærcellerne som er tilovers efter gæringen) i ståltank.
Resultatet er en kommune-Chablis, som er langt mere intens og fyldig, end hvad mange andre producenter kan præstere. Vinen er på én gang frisk og cremet med nuancer af grønne æbler, gule frugter, kalk, salt og citrus. En enestående Chablis til prisen.
Chablis er området, hvor den normalt ellers cremede og fede Chardonnay-drue finder sit slankeste og mest mineralske udtryk. Her bliver syren skarpere, frugttonerne mere citrusbårne og fornemmelsen sprød og mineralsk. Af kendere beskrives Chablis ofte som området, der giver det bedste udtryk for terroir i vinens verden, og områdets liflige fingeraftryk sporer man nemt i de mange fantastiske vine fra Christian Moreaus hænder.
Jancis Robinson - 15,5
Vivino - 4,0
Årgang | 2020 |
Vintype | Hvidvin |
Land | Frankrig |
Område | Bourgogne |
Producent | Domaine Christian Moreau |
Alkoholprocent | 12.5% |
Indhold | 150cl |
Druer | Chardonnay |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 59522-QB |