Billecart-Salmon har gjort det igen - Vintage Grand Cru 2013 er endnu et Champange-pletskud.
Særdeles flot Vintagechampagne fra 2013, en rigtig god årgang i Champagne. I denne årgang udgøres vinen af 62 % Pinot Noir, 24 % Chardonnay og 14 % Pinot Meunier, der lige giver vinen et ekstra kick af blød og dejlig frugt.
Druerne til denne fantastiske Champagnem kommer fra de bedste grand cru-marker i Champagne, samt en lille andel fra top premier cru-marker. Vinificeres på ståltank, og kun tilsat en beskeden dosage (sukkerlikør) på 3 g/l, hvilket indikerer, hvor overlegent druematerialet til denne vin har været.
I glasset fremstår Vintage 2013 klar gul med et let gyldent skær. Intense bobler og rig og cremet mousse. Elegant med en ren duft af ferskner, nødder og citrus, der går over i marcipan, frisk ananas og gulgrønne blommer. Smagen domineres af hvide og gule stenfrugter, mandarinskal og citrus. En tør, harmonisk Champagne med et stort lagringspotentiale.
Årgang | 2013 |
Vintype | Mousserende |
Land | Frankrig |
Område | Champagne |
Producent | Champagne Billecart Salmon |
Alkoholprocent | 12.5% |
Indhold | 75cl |
Druer | Pinot Noir, Chardonnay, Pinot Meunier |
Faktablad | Hent faktablad |