Fortryllende Pinot Noir fra Morey Saint Denis bedste premier cru-mark.
Når en af Bourgognes mest karismatiske vinmagere, Jean-Michel Guillon, skaber vin fra Premier Cru-marken La Riotte i Morey-Saint-Denis kan det kun blive fantastisk!
Marken er kendt for at levere vine med en sjælden kombination af elegance og kraft – og denne årgang 2024 er ingen undtagelse.
I glasset folder vinen sig ud med dybe aromaer af modne kirsebær, violer og skovbund, der gradvist udvikler komplekse noter af krydderier og let ristede fadtoner. Smagen er silkeblød og raffineret, men med en imponerende struktur og mineralitet, der giver vinen et langt og harmonisk finish. Pinot Noir i særklasse.
Selvom Guillon primært laver sine vine fra marker i Gevrey-Chambertin, beviser domainet med denne vin, at man fuldt ud mestrer at få det ultimative ud af et sublimt terroir i Morey Saint Denis også.
Forvent den sædvanlige og vanedannende stil fra Guillon med høj andel af nye fade i samspil med tæt frugt og masser af charmerende personlighed.
Morey Saint Denis Premier Cru La Riotte 2024 bør serveres ved ikke mere end 15-16 °C i store Bourgogneglas. Nydes den ung anbefales det at ilte vinen et par timer før, og har man tålmodigheden vil vinen kun udvikle sig i en endnu mere kompleks retning i løbet af de kommende 10-15 år.
Madparring:
Perfekt til vildtfugle, lam, kalv eller svamperetter med masser af dybde og umami.
Allan Meadows - Burghound - 90-93
Cool, airy and relatively elegant aromas are comprised by aromas of plum, crushed anise, softer earth and just enough oak influence to notice. Once again there is very good volume to the gorgeously textured and vibrant middle weight flavors that flash focused power on the lightly austere and solidly lengthy finale. This is very good and a wine that should be approachable after only 5-ish years yet repay 8 to 12.
| Årgang | 2024 |
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Område | Bourgogne |
| Kommune | Morey-Saint-Denis |
| Producent | Domaine Jean-Michel Guillon |
| Alkoholprocent | 14% |
| Indhold | 75cl |
| Druer | Pinot Noir |
| Produktionsmetode | Konventionel |
| Faktablad | Hent faktablad |
| Varenr. | 72606 |