"About as good as a 10 Year White gets," - Robert Parker.
Skoleeksempel på hvor fremragende hvid portvin kan smage. Med denne 10 Years White fra Niepoort får man intet mindre et pragteksemplar af en vin, som endnu en gang sætter en tyk streg under Niepoorts skelsættende tilgang til vinproduktion.
I glasset er den smuk og gylden med en skøn duft af tropisk frugt, hvide blomster og honning. Intens og fyldig i smagen med noter af ristede nødder, sødlig frugt og toast fra fadlagringen.
Druerne til 10 Years White kommer fra to parceller, hvor stokkene er mere end 60 år gamle. Her er blandt andet plantet Côdega, Rabigato, Viosinho, Arinto, Gouveio samt andre lokale druesorter i mindre mængder. Druerne høstes ved håndkraft og fodtrampes herefter i de gamle traditionelle betonkar indtil mosten har opnået 6 -7 % alkohol. Herefter standses gæringen ved tilsætning af druesprit, og vinen lagres på store egetræsfade i en periode mellem 7-15 år inden den endelige blanding. Portvinen indeholder 96,5 gram restsukker per liter.
Bemærk: Denne Niepoort 10 Years White kommer i en flot gaveæske og i halv flaske.
Vintype | Portvin |
Land | Portugal |
Område | Douro |
Kommune | Porto |
Producent | Niepoort Vinhos |
Alkoholprocent | 20% |
Indhold | 37.5cl |
Druer | Rabigato, Viosinho, Arinto, Gouveio |
Produktionsmetode | Konventionel |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 62676 |
Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol