Fantastisk Premier Cru fra Domaine Rapet Pére et Fils i den kølige og elegante årgang 2021.
Det hører i den grad til sjældenhederne, at man støder på en Premier Cru vin fra Bourgogne, hvor hele vinmarken ejes af blot ét vinhus. Det er dog ikke desto mindre tilfældet med Domaine Rapets Clos du Village, der, omkranset af en høj stenmur, ligger midt i landsbyen Pernand-Vergelesses. Vinen prydes derfor også med ordet "Monopole" på etiketten.
I glasset optræder Clos du Village med en flot dybde og kompleksitet, med noter af citrus, smør, hvide blomster og et vidunderligt flot afstemt fadpræg fra lagringen i egetræsfade i 12 måneder, heraf i 30 procent nye fade.
Clos du Village 2021 sætter endnu en tyk streg under det faktum, at Domaine Rapet nok en gang er lykkedes med at skabe en kompleks og elegant hvidvin, der bestemt besidder et flot lagringspotentiale, men som allerede i sin spæde ungdom smager fantastisk.
Årgang | 2021 |
Vintype | Hvidvin |
Land | Frankrig |
Område | Bourgogne |
Producent | Domaine Rapet Père et Fils |
Alkoholprocent | 13% |
Indhold | 75cl |
Druer | Chardonnay |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 69827 |