Findes den ultimative flaske rosé? – svaret er ja.
Ultimate Provence er den ultimative rosé-oplevelse. Den smager af sommerdage på terrassen, solskin på strandpromenaden og frokost med udsigt. Selv flaskens design skriger på en euforisk tilværelse.
Med sine rene, blomstrede noter, der afrundes med et twist af hvid peber, er vinen på én gang top klassisk, men samtidigt super moderne i sit udtryk.
Smagsmæssigt er Ultimate trendy som bare pokker - og stadig så klassisk i sit udtryk, at den ikke går af vejen for at blive sat på samme bord som oldefars gamle whisky-karaffel. Den giver sine unge fans et skud klassisk dekadence - og sine mere modne tilhængere et ungdommeligt blik i øjnene. Som noget iøjnefaldende udgør Syrah en stor andel af vinen, hvilket er med til at tilføre en unik krop og potens til vinen, mens den skønne, hvide drue Rolle, der er identisk med den italienske Vermentino-drue, er med til at sikre en sitrende sprød og frisk syre til vinen. Resten af blendet udgøres Grenache samt Cinsault, helt klassisk for provencalsk rosé.
Når druerne er høstet, bliver de straks presset og gæret, og herefter ligger de på stålfade sammen med deres egne gærrester i flere måneder. Det betyder, at den endelige vin rummer al den power, fylde og smag, du kan drømme om.
Ultimate Provence er en rosé-nyhed, der vil meget mere, kan meget mere og gør meget mere, end du normalt oplever fra en rosé-vin. Den har en overvældende powerfuld frugt og masser af blomsteragtige aromaer, der er med til at give en smagseksplosion, der rundes af med fine noter af hvid peber. Ultimate Provence er det selskabelige og dekadente samlingspunkt på en sommerdag i godt selskab, og efter mørkets frembrud kan den stadig tiltrække sig opmærksomhed og misundelige blikke.
Faktisk føler den sig ligeså godt tilrette i de mørke som i de lyse timer, for allerede når druerne høstes, sker det i nattemørke for at skåne dem fra det barske dagslys. Herfra kender Ultimate Provence kun en eneste vej - nemlig at forvandle sig til den ultimative rosé-oplevelse, der er klar til at forføre os med sin indbydende, intense og sommerlige charme.
I 2021-årgangen består Ultimate Provence af 30 % Syrah, 30 % Cinsault, 30% Grenache og 10 % Rolle.
The Tasting Panel Magazine - 94
Vivino - 4.2
Vinstyrke2 - ★★★★★
Skulle man udpege prototypen på en kvalitets-rosé fra Provence, ville 2021-udgaven af Ultimate ikke være et dårligt bud. Den er skruet sammen på en måde, så alle kan nikke genkende til duftnoterne af fersken, hindbær og melon og fornemme solmodenheden og den diskrete sødme. I smagen får du den lette melonsødme og masser af hvide og gule ferskner i en blød og cremet indpakning. Det hele styres på plads af en frisk syre. Intet går galt …
Årgang | 2021 |
Vintype | Rosévin |
Land | Frankrig |
Område | Provence |
Producent | Ultimate Provence |
Alkoholprocent | 13.5% |
Indhold | 75cl |
Druer | Syrah, Grenache, Cinsault, Rolle |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 56334 |