Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:

Valgte filtre

Cava

De fleste tænker på det nordøstspanske område omkring Barcelona, når de tænker på Cava. Det er også i området Penedes på denne egn, at de bedste Cava'er bliver fremstillet, men i modsætning til de øvrige spanske D.O.-områder, så er Cava ikke geografisk bestemt. Således produceres der også Cava i eksempelvis det nordlige Spanien, i Aragón og i det centrale og sydligt beliggende Extremadura.
Læs mere

Mere om Cava

Fælles for vinene er dog, at de skal leve op til de krav, der stilles af D.O.'et, der er den vinmyndighed, de refererer til. Det betyder for eksempel, at en Cava mindst skal være lagret 9 måneder.

Mousserende vine har eksisteret i Spanien i hundredevis af år, men det var først i 1880'erne, at de seneste 100 års stigende popularitet blev grundlagt. Det skete, da vinlusen angreb Europa, og de catalanske vinbønder hurtigt fandt ud af, at de var nødt til at omplante markerne med vinstokke med amerikansk rodnet, der er immun overfor vinlusen. Samtidig blev kvaliteten opgraderet, og da de nye vinstokke var klar til at levere, var vinbønderne det samme.

Cava minder på mange måder om Champagne, og langt det meste Cava bliver produceret efter den samme traditionelle metode som i Champagne, hvor vinen gennemgår sin andengæring i flasken. Druesorterne er oftest nogle andre, og smagen bærer præg af, at vi er et godt stykkere længere sydpå. Forskellen kan du for eksempel finde ved at smage en Brut Nature fra hhv Champagne og Catalonien. Brut Nature er ikke tilsat sukker, og den eneste sødme er derfor den naturlige fra druerne. Den er mere tydelig i de spanske, og det er naturligvis sol og varme, der er årsagen.

Druesorter og lagring

De mest anvendte druesorter i Cava er Xarel-Lo, Parellada og Macabeo, men der findes også Cavaer, der indeholder eksempelvis Chardonnay og Pinot Noir, ligesom i Champagne.

Klassificeringerne for sødme er helt sammenlignelige med de franske og er beregnet ud fra mængden af restsukker:

  • Cava Brut Nature (0-3 gr.)
  • Cava Extra Brut (op til 6 gr.)
  • Cava Brut (op til 12 gr.)
  • Cava Extra Seco (12-17 gr.)
  • Cava Seco (17-32 gr.)
  • Cava Semi Seco (32-50 gr.)
  • Cava Dulce (over 50 gr.)

I forhold til lagring er der også helt nøjagtige betegnelser, der gør det nemt at gennemskue, hvor lang tid flasken har haft til at falde til ro.

Cava (min. 9 mnd.)
Cava Reserva (min. 15 mnd.)
Cava Gran Reserva (min. 30 mnd.)
Cava Paraje Calificado (min. 36 mnd.)

Når vi beskriver Cava bør vi også beskrive de seneste års største nyhed indenfor boblende spansk vin. En række af de fineste vinhuse har nemlig været utilfredse med, at flere Cava-huse har set lidt for stort på kvalitetskravene og i stedet har skabt billig Cava, der ikke har levet op til den kvalitet, de store producenter synes, der bør kendetegne dem. Derfor er de gået sammen og har fået godkendelse til at oprette det nye D.O., der hedder Corpinnat. Det er ikke et navn, du kan spore på et kort over Spanien - og så alligevel. Det er nemlig en sammentrækning af de spanske ord for hjerte, Penedés og ophav. Altså med andre er disse Corpinnat-vine 'født i hjertet af Penedés'. Kravene til Corpinnat er skrappere, og det gælder især at vinene skal komme fra vinstokke, der ligger i samme område som vinhuset - samt at de skal være lagret mindst 18 måneder. Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.