Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Domaine Cauhapé

Henri Ramonteu fra Domaine Cauhapé er en mester i at skabe søde vine på sent høstede … meget sent høstede druer.

Læs mere

Vinproduktionen hos Domaine Cauhapé

I Jurançon i det sydvestlige Frankrig handler det om at lade druerne hænge så længe på vinstokkene, at de til sidst tørrer ind. Den disciplin mestrer Henri Ramonteu til fulde. Hans Domaine Cauhapé regnes blandt de absolut førende i regionen, og med sine 43 ha syd- og østvendte marker i ly af bjergkæden Pyrenæerne og klimatisk under indflydelse af Atlanterhavets kølige vinde har han alle betingelser for at lave god vin.

Metoden hos Domaine Cauhapé

Metoden, Henri Ramonteu benytter sig af, kaldes passerillage. Druerne får lov at tørre ind på vinstokkene, og jo længere de hænger, jo nærmere kommer de på rosinstadiet. Godt hjulpet af det tørre og ofte varme efterår i regionen strækker høsten sig derfor langt ind i november - ja, endda helt ind i januar, hvor de allersidste druer med størst mostkoncentration plukkes.

De søde, tyktflydende og aromatiske vine lavet fortrinsvis på den lokale drue petit manseng er Ramonteus speciale, men også tørre hvidvine på bl.a. gros manseng er på repertoiret hos Domaine Cauhapé.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.