Domaine Haut Chevignac

Det fantastiske ved fransk vin er den enorme forskellighed fra område til område. Det er ikke ret mange af de seriøse og store producenter, der tager udgangspunkt i at ramme en stil, som tilgodeser den brede skare af vinnydere, men selvfølgelig findes de, og Domaine Haut Chevignac er blandt dem, der formår at finde balancen mellem at skabe vine med en bred appel, uden at de går på kompromis med kvalitet og elegance.

Læs mere
 



Om Domaine Haut Chevignac

Fra storbyen Montpellier ved den franske Middelhavskyst, skal du ikke køre ret langt ind i landet, før du når Herault-området. Her emmer af fred, ro og afslappet sydfransk ro, og det er her – nærmere bestemt i Saint Saturnin – at Domaine Haut Chevignac hører hjemme.

I den mere end 1000 år gamle by er traditionerne for vinproduktion næsten ligeså gamle, og i 1950 samlede en del af de små lokale producenter sig i et kooperativ, der skulle sikre en bedre og mere markant markedsføring. Det har været med til at bane vejen for området, og Domaine Haut Chevignac lever absolut op til det ry, der findes i området.

Vinene fra Domaine Haut Chevignac

Her skabes vine af mange forskellige typer, men fælles for dem er, at de leverer en rigtig god kvalitet, når den sættes op imod prisskiltet. For Haut Chevignac prioriterer at skabe gode vine, der smager, som folk gerne vil have dem, og som koster, hvad folk gerne vil give for dem.

Med andre ord er Haut Chevignac på mange måder et sikkert kort at spille, for det er fransk vin uden en masse dikkedarer, og uden de store overraskelser.