Familien Wittmann har dyrket vin siden 1663. Håndelaget er med andre ord nedarvet gennem generationer. Udover en ekstrem sans for detaljen er familien velsignet med nogle af de bedste marker i distriktet. Riesling-kyndige vil nikke genkendende til navne som Kirchspiel, Aulerde, Brunnehäuschen og ikke mindst Morstein.
Læs mereVingården har været økologisk certificeret siden 1990 og blev biodynamisk i 2004. Der produceres ca. 150.000 flasker om året. Halvdelen er Riesling og resten forskellige sorter som Silvaner, Weisser Burgunder, Chardonnay og Spätburgunder. Særligt Riesling-vinene med Grosses Gewächs-klassifikation beskrives som både storladne og sofistikerede.
Luk