Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:
SPAR 19%

Domaine Tempier

2024 Bandol Rosé

Robert Parker  93
Udsolgt

Verdens bedste rosé?

Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at vi med Bandol Rosé fra Domaine Tempier befinder os i den absolutte superliga, hvad angår rosévin. Domaine Tempier sætter ganske enkelt barren for, hvor høj kvalitet denne type vin kan besidde, og deres eksklusive vine fungerer som en rettesnor, alle andre seriøse producenter orienterer sig efter. Det er samtidig en rosé, som alle bør unde sig selv at smage mindst én gang i deres liv. Og når man først har smagt den, så er det umådeligt svært ikke at vende tilbage til den igen. Og igen. Og igen.

Bandol Rosé 2024 optræder med en intens og frugtig duft med lækre noter af fersken, jordbær og granatæble. Smagen er medium fyldig med masser friskhed, mineralitet og forfriskende syre, der munder ud i en saftig og imponerende lang eftersmag.

Vinen er primært baseret på Mourvedre (50%), mens resten af blendet udgøres af Grenache og Cinsault. Druerne til Tempiers rosé kommer fra særligt udvalgte marker med i gennemsnit 20 år gamle vinstokke. Udbyttet herfra holdes bevidst meget lavt, hvilket forklarer den intense koncentration i vinen.

Druerne håndhøstes og selektres meget omhyggeligt både i markerne og i kælderen, hvorefter de udsættes for direkte pres eller ”bløder” i karret (saignée-metoden) under vægten af de øverste druer. Vinifikationen sker i temperaturkontrollerede ståltanke, og vinen lagres i 6-8 måneder i betontanke, inden den aftappes.

Resultatet er intet mindre end rosé i verdensklasse, som bare må og skal opleves!

Robert Parker - 93

The 2024 Bandol Rose from Domaine Tempier reveals an elegant, lively bouquet of pomegranate, grapefruit, ripe orchard fruits and guava subtly accented by delicate spicy notes. On the palate, it's bright and medium- to full-bodied, with bright acids and a juicy core of fruit that culminates in a saline, ethereal finish. As always, this is one of France's most meticulously crafted and benchmark rosés, combining precision, charm and age-worthy depth.


Årgang 2024
Vintype Rosévin
Land Frankrig
Område Provence
Kommune Bandol
Producent Domaine Tempier
Alkoholprocent 13%
Indhold 75cl
Druer Mourvèdre, Cinsault, Grenache Blanc, Syrah, Carignan
Produktionsmetode Økologisk
Faktablad Hent faktablad
Varenr. 50280
MitID Aldersverificering

Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol