Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Theis Vine
Menu:

Domaine Tempier

2022 Bandol Rouge Lulu & Lucien Magnum

899,95 v/1 stk.
stk.

I Bandol finder man ikke blot de bedste rosévine i Provence, for området byder også på de bedste rødvine fra hele Provence. Og få kan måle sig med den kvalitet, som Domaine Tempier altid er garant for.

Tempiers formidable Bandol Rouge har siden årgang 2020 været opkaldt efter husets to grundlæggere, ægteparret Lulu og Lucien. I en alder af 102 år gik Lulu bort i 2020, og man har herfra valgt at dedikere netop denne vin til parret.

Med denne cuvée opsummerer de alt det, som karakteriserer de store rødvine fra Bandol: diskret styrke, elegance og finesse. Takket være deres markers varierende jordbund, hvor man både finder sand, mergel, ler og kalksten samt de mange forskellige hældninger og eksponeringer på marken, får de frugt af vidt forskellig karakter. Tilsammen giver de et helstøbt billede af alt det, som er forunderligt ved appellationen.

Druesammensætningen er Mourvèdre (~ 75%) med Grenache (14 %) som andenviolin tilsat en mindre andel af Cinsault og Carignan. Druerne er høstet ved håndkraft og stokke er mellem 35-40 år gamle. Man gærer i 3-4 uger i cementtanke på naturgær, inden vinen får 18-20 måneders lagring på store franske egetræsfade.

I dag er det i høj grad takket være ægteparret Lulu Tempier og Lucien Peyraud, at Bandol har sin helt egen appellation. Det var deres hårde slid og eksperimenter med druesorten Mourvedrè , der overbeviste Institut National des Appellations d’Origines om at Bandols terroir var så unikt og af så høj kvalitet, at området fortjente sin egen appellation.

Årgang 2022
Vintype Rødvin
Land Frankrig
Område Provence
Kommune Bandol
Producent Domaine Tempier
Alkoholprocent 14%
Indhold 150cl
Druer Grenache, Mourvèdre, Cinsault, Syrah, Carignan
Produktionsmetode Konventionel
Faktablad Hent faktablad
Varenr. 50382
På lager - levering 1-2 hverdage
Der optjenes ikke bonus på denne vare
MitID Aldersverificering

Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol