Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Tua Rita

Tua Rita er ægte supertoscanere i verdensklasse. ”Så tæt på det perfekte, som en vin kan være", skrev Robert Parker om Redigaffi.

Læs mere

Historien om Tua Rita

Det begyndte i 1984 med en beskeden vingård og bare 2 ha marker nær byen Suvereto syd for Bolgheri i Toscana. Her ville ægteparret Rita Tua og Virgilio Bisti i al fredsommelighed dyrke deres vinstokke, leve i pagt med naturen og producere nogle få tusinde flasker vin. Begrebet ”supertoscaner” var dengang det nye sort, og vine på internationale druesorter som cabernet sauvignon og merlot indtog markederne ledsaget af topbedømmelser i alle de vigtigste vinmagasiner.

Ny generation af supertoscanere

Den slags ambitioner havde Rita og Virgilio ikke, og i begyndelsen solgte de deres druer til prestige-producenten Sassicaia i Bolgheri. Men fordi de gik så engageret og omhyggeligt til værks og formåede at få det bedste ud af den jord, deres vinstokke vokser i, kunne de frigive deres første årgang i eget navn (Rita Tua i modsat rækkefølge) i 1992. Herefter gik der ikke mange år, før vinene fra Tua Rita brød gennem lydmuren.

En ny generation Supertoscanere var født, og med topvinen Redigaffi som lokomotiv og de eftertragtede 100 point fra den indflydelsesrige vinkritiker Robert Parker udviklede Tua Rita sig til et af de mest berømmede vinhuse i Toscana på linje med Sassicaia og Ornellaia. ”Så tæt på det perfekte, som en vin kan være, ”skrev Parker dengang.

Vinproduktionen på allerhøjeste niveau

Hen ad vejen voksede ejendommen fra 2 ha til 9, siden til 20 og i dag 35 ha marker med vinstokke. Udover merlot og cabernet sauvignon blev der plantet både syrah, cabernet franc og sangiovese - og såmænd også hvidvinsdruer - hvilket gjorde det muligt at udvide porteføljen med nye, vellavede vine. Virgilio Bisti døde i 2010, men Rita Tua har sammen med datteren Simena og svigersønnen Stefano Frascolla videreført vinproduktionen på allerhøjeste niveau.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.