Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Vin til forret juleaften

I Danmark har der historisk set ikke været tradition for at spise forret til julemiddagen. Men mange er alligevel begyndt at nyde en lille starter, inden selve julemaden kommer på bordet.

En juleklassiker

En juleklassiker kunne være gravad eller ferskrøget laks med et dejligt glas Chablis til - en elegant Bourgogne, som passer perfekt til den fede fisk. Østers hører ikke kun til nytår, de er jo i højsæson! Så hvorfor ikke nyde et fad med havfriske østers og en sprød Sancerre fra Loire? Eller hvad med stegte kammuslinger med en tør og fyldig Riesling fra Rheinhessen? En skive foie gras-terrine kunne også være et bud. Hertil serveres Champagne - gerne en rosé eller Pinot Noir-baseret hvid.

Se vores bud på vin til forret juleaften

Se også hvordan du vælger anden julevin her:

Aperitif juleaften

En aperitif før julemiddagen er en skøn måde at indlede aftenen på. Det er vigtigt at vælge noget forfriskende og let, som hverken mætter eller beruser for meget, men i stedet pirrer smagssanserne og skærper appetitten.
Se Theis Vines forslag og læs mere om aperitif til juleaften her.

Andesteg juleaften

De fleste spiser andesteg juleaften. Andens naturlige sødme og animalske smag kræver en vin med en vis pondus – men her er det faktisk i lige så høj grad julens ekstreme tilbehør, som dikterer vinen.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til and her.

Gås juleaften

Gås er det fedeste og kraftigste fjerkræ, vi traditionelt sætter tænderne i juleaften. Gåsens saft og kraft ligger i det mørke kød og kraftige fedtlag. Derfor skal julevinen til gås også være af den ekstra fyldige og sødmefulde slags.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til gås her.

Flæskesteg juleaften

Flæskestegen er det traditionelle valg på årets festlige aften. Med sit lyse og saftige kød, kronet af den sprøde flæskesværd, er denne nationalspise stadig utrolig populær. Vin til flæskesteg er hovedsageligt dikteret af den intense garniture frem for af det lyse og milde kød.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til flæskesteg her.

Ris a la mande juleaften

Selve smagen i risalamande er i sig selv ret neutral og træder nærmest kun frem på grund af den fine vanilje. Den søde julevin til risalamande bliver derfor fuldkommen defineret af, hvilken sauce man serverer til. De fleste vælger den klassiske kirsebærsauce, men også andre saucer som f.eks. appelsinsauce eller karamelsauce fungerer fantastisk med denne ret og kan udvide vinrepertoiret nok så meget.
Se Theis Vines forslag og få svar på spørgsmålet: "Hvad drikker man til risalamande?" her.

Juleknas

Når maden er spist og gaverne pakket op, er det oplagt at nyde lidt knas i stuen. Spiritus og portvin til julegodter er de klassiske valg, som altid spreder glæde ved middagens afslutning. Spiritus kan give et frisk pust oven på den tunge mad, og hvis man ikke er helt fyldt op, er et glas portvin perfekt til at sidde og meditere over.
Se Theis Vines forslag og læs mere om spiritus og portvin til juleknas her.

Har du spørgsmål?

Har spørgsmål til sammensætning af mad og vin juleaften, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 6266 1120 eller på post@theis-vine.dk.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.