Gratis fragt fra 1.499 kr.
Theis Vine
Menu:

Vin til gås juleaften

Der indtages langt mindre Gås juleaften i Danmark end af de andre klassikere som and og flæskesteg. Tradition har meget at sige men gåsen er også langt større og en del mere kostbar. Men for dem som våger sig ud i dette prægtige dyr må man ud i endnu mere fyldige vine, som kan matche gåsens mørke kød og smagfulde fedtlag.

Sådan vælger du den rigtige vin til gås juleaften

Da garnituren for det meste er den samme som til and gælder også her de samme regler for vinen.

De søde toner fra de brunede kartofler, eddiken og sødmen fra rødkålen, fedmen i sovsen - hvilke vine magter en sådan servering? For at vinen skal kunne passe godt til den samlede ret, er det vigtigt, at vinen i sig selv besidder karakterer af alle elementer i retten.

Vinen må ikke være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere. Rødkålens eddike og krydderier skal matches af en vin med et godt syreindhold og en krydret karakter. Sidst men ikke mindst skal fedmen fra både sovs og steg hjælpes på vej af en relativt høj alkoholprocent som kan skære igennem fedtet.
Det vil sige, at vinen, vi leder efter, skal være kraftig, fyldig og krydret, holde en god syre og alkoholprocent og ikke være for tør.
Nøgleordet er derfor ganske enkelt: Sol. Solen giver varme, modner druerne og øger sukkerindholdet, hvilket både gør vinene mere sødmefulde og alkoholiske.

Det klassiske valg af vin til gås

De klassiske vine til gås er især dem fra Rhône - ikke mindst den sydelige del, hvor grenache-druen er konge. Châteauneuf du Pape ligger altid lige til højrebenet med sin magtfulde stil og naturlige frugtoverskud. Amarone- og ripasso-vinene fra Valpolicella i Italien er et andet skønt valg til gås med tilbehør. Den ekstra sødme og høje alkohol i disse vine er præcis, hvad det mørke kød og den glaserede garniture har brug for. Australien passer også godt som ”julevinland” - især de vine, som er lavet på Rhône-druerne shiraz, grenache og mourvèdre. Det nærmest vildtsmagende fuglekød er et perfekt modspil til de dunkle sødmefulde vine. Ydermere må man ikke glemme Spanien som leverandør af julevin. Ribera del Duero kan med sine temperamentsfulde Tempranillo-vine også danne rammen om den festlige aften. Det samme gælder vinene fra Priorat og Manchuela.

Alternativet til gås

For dem, som vil udfordres lidt mere på vinsiden eller fortrækker hvidvine, findes der nogle glimrende alternativer til de røde. Hvidvine med restsødme og god syre passer glimrende til julemaden. De klassiske Riesling-vine fra Tyskland er nærmest lavet til denne slags mad. Sødmen i kabinett- og spätlese-udgaverne bidrager til at bekæmpe de krydrede og salte elementer i maden til perfektion. Men man kan også gå skridtet videre og drikke champagne! Ja, det kan lade sig gøre, men vel at mærke KUN demi-sec, der med sine 32-50 gram dosage og naturlige syre kan spille den samme rolle. Det er sjovt at servere bobler til julemaden, og der skal være plads til sjov og spas.

Se også hvordan du vælger anden julevin her:

Aperitif juleaften

En aperitif før julemiddagen er en skøn måde at indlede aftenen på. Det er vigtigt at vælge noget forfriskende og let, som hverken mætter eller beruser for meget, men i stedet pirrer smagssanserne og skærper appetitten.
Se Theis Vines forslag og læs mere om aperitif til juleaften her.

Vin til forret juleaften

De færreste plejer at servere en decideret forret juleaften, men det er alligevel blevet langt mere udbredt, end det var før i tiden. F.eks. i England hvor man tit får en lille let fiskeanretning eller skaldyr sammen med et glas hvidvin.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til forret juleaften her.

Vin til and juleaften

De fleste spiser andesteg juleaften. Andens naturlige sødme og animalske smag kræver en vin med en vis pondus – men her er det faktisk i lige så høj grad julens ekstreme tilbehør, som dikterer vinen.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til and her.

Flæskesteg juleaften

Flæskestegen er det traditionelle valg på årets festlige aften. Med sit lyse og saftige kød, kronet af den sprøde flæskesværd, er denne nationalspise stadig utrolig populær. Vin til flæskesteg er hovedsageligt dikteret af den intense garniture frem for af det lyse og milde kød.
Se Theis Vines forslag og læs mere om vin til flæskesteg her.

Ris a la mande juleaften

Selve smagen i risalamande er i sig selv ret neutral og træder nærmest kun frem på grund af den fine vanilje. Den søde julevin til risalamande bliver derfor fuldkommen defineret af, hvilken sauce man serverer til. De fleste vælger den klassiske kirsebærsauce, men også andre saucer som f.eks. appelsinsauce eller karamelsauce fungerer fantastisk med denne ret og kan udvide vinrepertoiret nok så meget.
Se Theis Vines forslag og få svar på spørgsmålet: "Hvad drikker man til risalamande?" her.

Juleknas

Når maden er spist og gaverne pakket op, er det oplagt at nyde lidt knas i stuen. Spiritus og portvin til julegodter er de klassiske valg, som altid spreder glæde ved middagens afslutning. Spiritus kan give et frisk pust oven på den tunge mad, og hvis man ikke er helt fyldt op, er et glas portvin perfekt til at sidde og meditere over.
Se Theis Vines forslag og læs mere om spiritus og portvin til juleknas her.

Har du spørgsmål?

Har spørgsmål til sammensætning af mad og vin juleaften, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 6266 1120 eller på post@theis-vine.dk.