Skrevet af Simon Plambæk
Der er masser af måder hvorpå vinparringen kan løses, og i denne guide vil vi hjælpe dig med hvordan du skal gøre det.
Vi går naturligvis hele vejen, og anbefaler både vin som aperitif, til anden, gåsen og flæskestegen, alt efter dine præferencer - og naturligvis også til risalamanden.
Til at begynde med kan man i hvert fald slå fast, at en del vine overhovedet ikke egner sig til formålet. Rødvinen - for det er først og fremmest den, vi drikker til julemaden - må hverken være for let, for tør eller for garvesyreholdig. Tænk i stedet i retning af saftig, sødmefuld og alkoholisk. Vinen skal have en mærkbar tyngde - og også gerne en smule syre - for ikke at blive tromlet ned af den fede, tunge mad.
Mange vine kan isoleret set drikkes til and eller flæskesteg, men det gælder om at tænke hele ”pakken” ind i valget af julevinen, og så snart der kommer brunkartofler og rødkål ind i billedet, får flere af vinene det svært. Vi anbefaler her et udvalg af dejlige vine, som passer til hvert et element i et vellykket juleaftens-traktement.
God fornøjelse - og glædelig jul!
En god aperitif er et glas vin, eller en drink, som kan lægger an i munden, maven og sjælen, til det festmåltid som venter dig senere.
For os er det simpelt: det skal skumme og det skal bruse!
Champagne er en klassiker, når det kommer til aperitif. Og når det er jul, så må man gave have det lidt ekstra godt.
Vi anbefaler et dejligt glas Brut Origine fra Champagne Mandois, et sikkert og godt valg. Er du eventyrlysten, kan du gå på opdagelse i hele vores udvalg af forrygende Champagner..
Vil man hellere gemme budgettet til julemadens rødvine, så kan man med fordel kigge uden for Champagne efter sine bobler.
Brut Reserva fra AT Roca er en forrygende Cava, spaniens svar på mousseret vin, og fornemmes fyldigt og smager frugtigt. Men til en helt anden pris end Champagne.
Alle familier har deres helt egne traditioner for hvad der spises, og hvad der spises til. Derfor kunne man skrive et nærmest uendeligt antal af anbefalinger, hvorfor vi vil begrænse og til nogle af klassikerne her:
Når der skal vælges vin til julemaden, må vinenvære for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere. Rødkålens eddike og krydderier skal matches af en vin med et godt syreindhold og en krydret karakter. Sidst, men ikke mindst skal fedmen fra både sovs og steg hjælpes på vej af en relativt høj alkoholprocent, som kan skære gennem fedtet.
De klassiske vine til and er især dem fra Rhône - ikke mindst den sydlige del, hvor grenache-druen er konge. Eller en anden stor vin fra det sydlige Rhône (Gigondas, Vacqueyras, Rasteau m.fl.). Vinene får her en markant alkohol, som virker rensende i forhold til den fedmen i maden, samt en sødlig frugttone, som ikke bliver udraderet af de brune kartoflers sødme.
Vi anbefaler:
Det alternative valg:
Vil man skrue lidt op for intensentiten i sin vin, kan man skifte druesort til Syrah. Oversøisk i Australien kalder de den 'Shiraz' og under disse varmere himmelstrøg for den både pondus i form af højere alkohol og dybere farve og mere intens smag.
Vinen føles federe i munden end Grenache-vinene, og er derfor til dem der foretrækker tyngde både i smagen og fornemmelsen af vinen.
Vi anbefaler:
Da garnituren for det meste er den samme som til and gælder også her de samme regler for vinen. De søde toner fra de brunede kartofler, eddiken og sødmen fra rødkålen, fedmen i sovsen - hvilke vine magter en sådan servering? For at vinen skal kunne passe godt til den samlede ret, er det vigtigt, at vinen i sig selv besidder karakterer af alle elementer i retten.
Gåsen er lidt mere intens i smagen end anden, og lidt federe i køddet, hvorfor en kraftigere vin er at foretrække.
Vi anbefaler at tage et smut til Ribera del Duero, hvor vaniljen fra fadlagringen og frugtsødmen i vinen let integrerer sig med sødmen i maden. Mens en fin og nuanceret syre tager kampen op imod rødkålen og en behersket tanninstruktur renser munden for gåsefedt.
Vi anbefaler:
Flæskestegen er med sit lyse kød og salte sprøde skorpe, en oplagt mulighed for virkelig at prøve nogle spændende modsætninger af.
Sød Riesling har tabt terræn til sine tørre søskende, fordi sød vin generelt er gået af mode. Men til julemadens sødmeunivers, er det en helt unik vinparring.
Sødmen i Rieslingen integrerer sig helt forrygende med karamellen fra de brune kartofler, syren kan følge med rødkålen og salten fra flæskesværrene og sovsen, bliver en skøn modstætning til vinens sødme.
Man skal lige vende sig til at drikke sød vin til salte retter, men tro os når vi siger, at det fungerer afsindigt godt!
Vi anbefaler:
Graacher Himmelreich - Kabinett fra Joh. Jos. Prüm.
Er man til et mere sikkert valg, kan både Shiraz og Sydrhône sagtens også gå fint til flæskesteg. Vi vil dog gerne slå et slag for at være eventyrlysten!
Risalamande. Prikken over i’et på julebordet. Fed fløde, mandler, risengrød, vanilje ... Desserten er i sig selv ikke svær at sætte vin til, bare den er sød. Det er saucen, vi hælder over den, som dikterer, hvilke vine der fungerer, og hvilke der bestemt IKKE fungerer – også selv om de er søde!
Her gælder de samme regler som for de andre retter juleaften.
Hvad smager saucen af?
Vil den passe til de frugttoner, som er i dessertvinen?
Er der nok sødme i vinen til at hamle op med saucen?
Har vinen tilstrækkelig syre, så den ikke kommer til at virke flad?
Hvis man som de fleste bruger kirsebærsauce, skal man holde sig til de røde druers univers. Kirsebær er faktisk en duft- og smagskomponent, som dukker op i rigtig mange røde dessertvine I Sydfrankrig, nærmere betegnet Banyuls og Maury, laver man noget nær den perfekte vin til kirsebærsaucen.
Vinene er forstærkede rødvine, ligesom portvine er det. Men de er mere frugtige og med lidt lavere alkoholprocent.
Italien kan også byde ind med røde dessertvine fra Valpolicella. Her passer Recioto som hånd i handske til den kraftige kirsebærsauce.
Vi anbefaler:
Banyuls Grand Cru fra La Cave de l'Aabbé Rous
Den danske lovgivning kræver aldersverificering ved salg af alkohol
Vinglas
